Las Brisas

Seværdigheder

Dagture til: Sevilla, Gibraltar, Codaba, Granada, Sierre Nevada ( snesikkert om vinteren ).
Korte ture: Ind i baglandet, søområder, spændende byer, og ikke mindst kysten.
Der er meget for børnene: Vandland, zoo, tivoli, delfinland, krokodillefarme, svævebane til falkeopdræt o.s.v.
Der er mange traveture i nærområdet, Mijas kommune arangerer ture med fører, ellers er der mange afmærkede ture.
Stranden : ca 4-5 min. kørsel, åben strand uden liggestole, samme afstand til strand med liggestole og parasoller.
Der er godt turistkontor i Fuengirola, som arrangerer busture til førstnævnte områder.
Bøger: Turen går til Andalusien, og andre turistbøger kan anbefales.
Februar - Marts, blomstrer mandeltræerne.
Marts - April, blomstrer mimosetræerne.
Fuengirola

Beliggende på Middelhavskysten og i hjertet af Costa Del Sol. Takket være den gode infrastruktur (ny motorvej, jernbane og tæt ved lufthavnen), er Fuengirola stadig en af de mest populære destinationer for Spaniere og udlændinge, der kommer her året rundt for at finde en rolig by med gode seværdigheder og et fremragende klima.

Fuengirola er sikkert mest berømt for sin 8 kilometer lange badestrand omgivet af hoteller og højhuse, med flot udsigt over Middelhavets betagende kystlinie. En ny lokalplan har medført en bredere strandpromenade med masser af palmetræer, blandet med farvefyldte blomsterbede og siddepladser. Strandene kendt som Los Boliches, Gaviotas og Torreblanca har alle det blå badevandsflag.

Gademarkedet i Fuengirola er det største i Andalusien, og et af de vigtigste i Spanien. Alt fra souvenirs til madvarer kan blive købt her i en hyggelige og sjov stemning.
Tirsdag morgen er markedsdag (El Mercadillo), og det er det største udendørs marked på kysten. Det tiltrækker besøgende fra de omkringliggende turistresorter, så vel som de lokale.

Det er bestemt værd at gå ned og se på de mange varer, der er til salg. Desuden findes der om lørdagen et almindeligt kræmmermarked med de sædvanlige varer. For de lokale fortsætter livet i Fuengirola som altid, og fiskeren stikker stadig til søs om morgenen, som han altid har gjort fra denne oprindelige lille fiskerby.

Golf er i øjeblikket en af de mest efterspurgte sportsgrene. I Fuengirola og i 30 km radius har golfentusiaster mere end 20 golfbaner udformet af de mest kendte golfspillere, og med alle fornødenheder. Takket være den gode service, en god placering og et godt klima, er Fuengirola et sandt paradis for professionelle, såvel som amatørgolfspillere – året rundt.

Der er bestemt ikke mangel på ting at lave for folk på ferie i Fuengirola. Alt fra familieaktiviteter som forlystelsesparker og vandland til en tur i zoologisk have og et utal af havoplevelser. Eller måske en afslappende tur i hestevogn eller til fods i Los Boliches, der stadig bærer meget præg af ”gamle dage” med smalle gyder, små købmandsbutikker og de traditionelle hvidkalkede huse, der oprindeligt var beboet af lokale fiskere.

Årlige byfester er blandt andet Jomfru Carmen festen i juli, hvor lokale fiskere bærer en statue af Jomfruen ud i havet. I oktober slipper flamencoen løs i fuld fest og farver fra tidlig morgen til sen aften i en hel uge.

Mona Jørgensen